Driftschef

Som driftschef er man uddannet inden for byggeteknik – fx som bygningskonstruktør eller ingeniør – eller inden for drift af ejendomme.

Driftschefen har ansvaret for en portefølje af ejendomme, der omfatter både erhvervs- og boligejendomme.

Ledelse udgør en vigtig del af ansvarsområdet, da driftschefen har ansvaret for, at viceværterne i ejendommene er informerede, motiverede samt servicemindede over for såvel lejere, håndværkere, administratorer som andre interne og eksterne kunder.

Opgaverne, som en driftschef står for, er desuden løbende optimering, drift og vedligeholdelse af ejendommene, herunder indgåelse af serviceaftaler og udarbejdelse af 10-årige drifts- og vedligeholdelsesbudgetter.

Driftschefen fører jævnligt kontrol med udgifter for de enkelte ejendomme samt viceværtlønninger.

Som driftschef er det vigtigt at være:

  • struktureret

  • velformuleret i både skrift og tale samt have gode kommunikationsevner

  • udadvendt og kunne navigere i interessefeltet mellem ejendomsejer og lejere

  • tovholder i komplekse driftsorienterede processer

  • erfaren IT-bruger

  • ansvarsbevidst og have erfaring med ledelse, herunder distanceledelse.

Cases - Generisk

Cases

Se hvad vi gennem tiden har gjort for vores kunder.

Gå til cases

Linkedin

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os